Blockchain-teknologi er hypet som aldrig før. Men hvad går det egentlig ud på?
Du har sikkert hørt om internet of things. Det der med, at der er internet i alle ting, så for eksempel dit køleskab selv går på nettet og bestiller mælk, remoulade og leverpostej, når du er ved at have drukket og spist det hele.
Det er et af de mest hypede begreber i teknologiverdenen lige nu. Man kan se en hel række af dem på det amerikanske analysebureau Gartner, der hvert år udgiver listen Hype Cycle for Emerging Technologies.
Her finder man også connected homes og smart robots. Og lige midt i mellem de to ligger blockchain.
Og hvad er så det? Det er nemt nok at forstå eksemplet med køleskabet eller de mikrosmå nanorobotter, men blockchain-teknologien er derimod stadig ukendt og svær at forstår for mange.
Decentralt og mere sikkert
Ser vi på vores valutasystem i dag, så er der masser af problemer. Der er hvidvaskning af penge, møntfalskneri og ofte god grund til at have mistillid til tredjepart i overførsler. Det er problemer, som blockchain-teknologien på mange måder kan afhjælpe, når man bruger den til at håndtere kryptovalutaer som bitcoin.
Men blockchain-teknologien kan også bruges til rigtigt mange andre ting. Den har potentiale til at skabe sikkerhed og gennemsigtighed på utallige områder – fra håndtering af musikeres rettigheder til digitale valgsystemer.
- Det får større betydning for nogle industrier end andre, for eksempel logistik, den offentlige sektor og finanssektoren. Det kommer til at ændre på systemerne bag ved, så det er ikke sådan, at du og jeg kan se det med det samme, men det giver mere sikkerhed og større effektivitet, siger professor Roman Beck, der er leder af European Blockchain Center, som er et samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og IT Universitet i København
En kæde af blokke
Skærer vi teknologien ned til det mest grundlæggende, er en blockchain en slags database, som løbende bliver delt i et netværk. Data ligger ikke ét sted, men hos alle på netværket. Skal man hacke det, er man altså oppe mod et netværk af maskiner.
Det hedder en blockchain, fordi data gemmes i en kæde af blokke, og når først en blok er skabt, kan den ikke laves om. Dataændringer vil være tilføjelser i nye blokke, så det vil altid være muligt at kunne spore udviklingen og ændringen.
Blokkene bliver skabt i et mere eller mindre fast interval, når netværket har foretaget en række beregninger.
Potentialet er stort
Blockchain-teknologien er så småt ved at vinde frem i forskellige sammenhæng – også herhjemme. Fællesnævneren er sikring af data uden en mellemmand og en bedre mulighed for at se data uden at ændre den.
- I stedet for at tage data fra borgerne - hvor man ikke ved, hvad der sker med sine oplysninger, og så er der et datacenter, der bliver hacket og så videre - så skal man have mulighed for at kunne se, hvad der sker med ens data. Der er blockchainen en løsning, hvor man ikke afgiver data, men altid har kontrol over dem, og hvor man udlåner dem til staten, siger Roman Beck.
Se en 10-årig forklare det i videoen herover.
Author: Michael Schneider
Last Updated: 1697808962
Views: 1172
Rating: 3.9 / 5 (113 voted)
Reviews: 87% of readers found this page helpful
Name: Michael Schneider
Birthday: 1926-01-12
Address: 29291 Johnson Drive Suite 631, North Leslie, NM 46259
Phone: +4703423956941983
Job: Article Writer
Hobby: Skateboarding, Baking, Wildlife Photography, Sailing, Astronomy, Cycling, Poker
Introduction: My name is Michael Schneider, I am a unswerving, fearless, resolved, Open, forthright, ingenious, priceless person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.