Så er vi der igen. Parken klædt i rødt (og hvidt), nøjagtig som lygterne udenfor dette nationalstadion. Udsolgt for 13. gang i træk. Fællessang fra hjertet, kollektiv opbakning – og troen på noget stort.

Hjulmands landshold er på vej ned ad E45 til de tyske autobahn-systemer og endnu en slutrunde, den fjerde ud af fire mulige siden 2018. Det har været med “Straßenunebenheit” (vejbump) undervejs i en kvalifikationsgruppe, som alle andre end trænergruppen kaldte “overkommelig” efter lodtrækningen.

Og det ender nok med, at Danmark bliver bedst, og dermed står til en seedning, når det endelige EM-program skal sættes sammen – det afgør kampene. Mod Slovenien hjemme i aften og Nordirland ude på mandag.

Vi har alle haft en forhåbning om, at resultater og seværdig fodbold kunne følges ad. Det har ligget som et “folkekrav” siden de glade 80'er-dage. Hvis – eller når – Danmark kvalificerer sig, så er den ene del, resultatet, placeret i rubrikken “godkendt”.

Men det har været bøvlet, hvis man også tager det “seværdige” med i ligningen. Til det siger Kasper Hjulmand:

- For det første vil jeg gerne vinde. For det andet vil jeg gerne spille en type fodbold, som kan rive folk med sig. Fodbold, der er proaktivt og dominerende i så store dele af kampene som muligt. Hvad angår smukhed, eller om noget er kedeligt, det er subjektivitet, og det har jeg aldrig nogensinde holdt af.

Når vi danskere er i Parken eller live foran skærmen, så holder vi af resultatet. Men på vej hjem – eller i seng – så vurderer vi, om det har været underholdende og seværdigt. Eller kedeligt.

Langt fra en berusende indsats

Morten Bruun, manden med fodboldmeninger her på TV 2, sagde det i omvendt rækkefølge således i en klumme efter den spinkle 1-0-sejr i Finland:

- Det var langt fra nogen berusende indsats. Det var en på mange måder møgbeskidt sejr på 1-0. Det kan man være kritisk overfor.

Der var tre måneder, hvor hverken Hjulmand, spillerne eller alle vi andre kunne få frustrationerne ud af systemet

Men:

- Hvis man ikke i en presset situation kan glæde sig over et sent sejrsmål, der ændrer hele situationen i EM-kvalifikationsgruppe H til Danmarks gunst, ja, så undrer det mig da.

Vejen til, hvor landsholdet er lige nu, har været broget - ja, generelt set siden sejren over Frankrig på 2-0 i september 2022 – altså før VM-slutrunden.

Et samlesæt af subjektivt valgte citater viser lidt om “året der gik” indtil i aften med toppede brosten, må man sige.

Efter den bredsidede VM-skuffelse var der tre måneder, hvor hverken Hjulmand, spillerne eller alle vi andre kunne få frustrationerne ud af systemet. Første landskamp i 2023 var først i marts. Tid til oprejsning.

23. marts

3-1 over Finland i Parken – tre mål af Rasmus Højlund.

Hjulmand: En farlig angriber og en stærk moral - nu kan jeg trække vejret igen.

Pierre-Emile Højbjerg: Tømmermændene fra Qatar er væk.

26. marts

2-3 i Kasakhstan efter dansk føring 2-0 indtil 73. minut.

Simon Kjær: Det er pinligt.

Hjulmand: Vi mangler mentalitet. Det handler om, at man på banen formår at stå imod og tage initiativ.

Morten Bruun: Jeg har en grim følelse af, at sårbarheden er blevet kronisk.

16. juni

1-0 over Nordirland i Parken - Nordirland fik VAR-annulleret mål i overtid.

Hjulmand: Det kan godt være, at der sidder noget i os. Det kan der godt.

Politiken: Landsholdet skylder en oplevelse.

Morten Bruun: Vi er vel allesammen i tvivl l om, hvor vi står.

19. juni

1-1 i Slovenien - Danmark kom bagud i 1. halvleg - hektisk afslutning.

Hjulmand: Jeg synes, der er et skridt fremad i dag i forhold til sidst, men vi slider lidt med flowet i spillet, specielt i gennembrudsspilet.

7. september

4-0 over San Marino i Parken - det tog lidt tid - også efter pausen, hvor eneste mål kom efter 90 minutter.

Politiken: Landstræner Kasper Hjulmand har stadig en del at tænke over, når det kommer til det danske spil.

Morten Bruun efterlyser realisme: Landsholdet er måske ikke så godt som vi troede…

Hjulmand overordnet tilfreds: Nul skader var vigtigere end flere mål.

10. september

1-0 sejr over Finland ude - sejrsmål fra Højbjerg efter 86 minutter.

Hjulmand: Vi havde en plan til sidst, hvis det stod uafgjort, og den lykkedes. Men vi skal forbedre angrebsspillet.

Morten Bruun: Det var en på mange måder møgbeskidt sejr på 1-0. Det kan man være kritisk overfor. Men snævre sejre har alle dage været langt bedre end de komfortable.

14. oktober

3-1 over Kasakhstan i Parken

Hjulmand: Vi er meget glade for sejren. Ikke alt var perfekt. Men lige nu skal vi nyde sejren.

Politiken: Spillet i første halvleg var famlende, men chanceudnyttelsen var effektiv. Landstræneren var forståeligt nok ikke tilfreds med spillet, men udskiftningerne var logiske, og pligtsejren blev sikret uden nogen skønhedspræmie.

17. oktober

2-1 sejr over San Marino (verdensranglistens dårligste landshold)

Hjulmand: Det er ganske enkelt for dårligt. Der er ikke meget at sige. For dårligt niveau, dårligt tempo. Det er en kamp, der ikke må komme i fare, og det gør den. Det er for nervøst, og kvaliteten er for dårlig.

Morten Bruun: Sejren er der ingen, der kan pille ved, men kønt var det ikke.

Efter kampen blev der ikke sunget den traditionelle sejrssang i omklædningsrummet - I ved: Hvem var det, der vandt i dag...

Morten Bruun: Folk skal vide, hvor usædvanligt det er, at et vindende hold end ikke synger sejrssang.

Kasper Hjulmand en måned senere: Det skal ikke ske igen - det er helt sikkert.

Smukhed og kedeligt er subjektivt

Og så er vi fremme ved de to afgørende kampe, der resultatmæssigt kan fylde Hjulmands første udgangspunkt med cement - men jeg tror, og det er ikke videnskabligt eller Gallup-mæssigt bevist, at fodbold-danskerne meget gerne vil se et par leveringer, som gør os lidt gladere.

Men så husker jeg lige Hjulmand-citatet:

- Hvad angår smukhed, eller om noget er kedeligt, det er subjektivitet.

Det bliver nogle dage, hvor vi snakker resultater og seværdighed - helst både-og. Så kan vi alle gå hjem fra Parken eller fjerne os fra sofaen som de helt rigtige vindere.