Flere vælger de dyre overnatningssteder og aktiviteter fra, når de tager på ferie i sommerlandet.
Det er midt på sommeren og dermed midt på industriferien. For mange er det ingredienser, der resulterer i udflugter og sommerlige aktiviteter.
Men selvom landet mange steder bugner af ferieramte mennesker, er der nogle steder færre end normalt.
Mens der denne sommer, grundet en lav norsk kronekurs, er færre nordmænd, der tager turen syd over Skagerrak, er der også andre turister, der denne sommer passer særligt på pengepungen.
Og det gælder både danske og tyske turister.
Folk skal stadig have en is, men der bliver spurgt mere til, hvad tingene koster
Michael Engberg, naturvejleder, Lille Vildmosecentret
En billig ferie
Mai Møller Bengtson fra Silkeborg har taget sine to sønner på otte og ni år med til Lille Vildmose. Selvom de har været der flere gange før, har de denne gang valgt at gøre det på den billigste måde.
- Det synes jeg, vi er gode til. At tage steder hen, der ikke koster penge, siger Mai Møller Bengtson.
Mai Møller Bengtson er taget fra Silkeborg til Lille Vildmose.
De har valgt områdets gratis shelters og en tur i Vildmosen uden guide.
- Når man lige har stået ved siden af en elg, så kan det rigtig meget for børnene i hvert fald, siger hun og fortsætter:
- Så de her aktiviteter herude, som ikke koster penge, de kan også rigtig meget. De kan give nærvær med børnene, og vi er sammen.
Gratis aktiviteter i Nordjylland
Rubjerg Knude
Hirtshals Bunkermuseum
Grenen
Den Tilsandede Kirke
Byvandring i Lønstrup
Råbjerg Mile
Vestre Fjordpark
Bolcheriet i Løkken
Læsø Salt
Rold Skov
Thy Nationalpark
Lille Vildmose
Kunsthal Nord
Cold Hawaii
At de guidede ture og brugen af Lille Vildmosecentrets aktiviter bliver fravalgt til gengæld for en gratis udflugt, kan naturvejleder ved Lille Vildmosecentret, Michael Engberg, nikke genkendende til.
- Jeg synes, vi har en lille fremgang i år af gæster, der kommer og vil ud at se Mosen på egen hånd, siger han og fortsætter:
- Folk skal stadig have en is, men der bliver spurgt mere til, hvad tingene koster.
Tyskerne sparer på pengene
En mere sparsom tilgang til ferieaktiviterne er en tendens, der mærkes flere steder i turistbranchen.
Hos Sol og Strand har man af den grund forøget formidlingen af gratis aktiviteter i Nordjylland for de tyske turister.
- Tyskerne er lige nu generelt hårdere spændt for, end vi er heldige at være herhjemme, så de sidder måske lidt mere og tæller de cent og euro, de har, inden de skal på ferie, siger kommerciel ansvarlig ved Sol og Strand Nicolai Nissen.
En tysk turist, der er glad for de gratis alternativer, der er at finde i Danmark, er Paul Dressler.
- Vi har planer om at se Skagen. Det er også gratis. Det er, fordi det er helt spektakulært at se, hvor Skagerak og Kattegat mødes, siger han.
Den tyske turist Paul Dressler opsøger de gratis aktiviteter, der er at finde i Nordjylland.
Og ifølge sommerhusudlejeren Nicolai Nissen giver taktikken med at oplyse tyskerne om gratis aktiviteter i Nordjylland pote.
- Det, vi kan mærke, er, at når de får en hilsen fra os om, at det ikke behøver at være voldsomt dyrt at tage på ferie, og at der faktisk også er gratis fornøjelser i Danmark, så er de lidt lettere at få til at booke en ferie, siger han.
Han forventer derfor, at der hen over sommeren vil komme flere tyskere til landet, end der hidtil har været.
Se hele indslaget herunder:
Author: David Hood
Last Updated: 1699433762
Views: 1201
Rating: 4.6 / 5 (35 voted)
Reviews: 85% of readers found this page helpful
Name: David Hood
Birthday: 1941-03-19
Address: 104 Campbell Crescent, Rogerston, NM 11559
Phone: +3855855734890493
Job: Article Writer
Hobby: Puzzle Solving, Bowling, Cooking, Quilting, Cross-Stitching, Tea Brewing, Embroidery
Introduction: My name is David Hood, I am a enterprising, intrepid, rich, unreserved, unyielding, ingenious, sincere person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.