De fem verdensreligioner.
Foto: Marcus Trappaud Bjørn / Ritzau Scanpix
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2002
De fem verdensreligioner.
Foto: Marcus Trappaud Bjørn / Ritzau Scanpix
Bjørk Christensen, religionsvidenskabs studerende underviser Mikkel, Karoline og Nikolai i verdensreligionernes mangfoldighed på Nationalmuseet.
Foto: Erik Refner / Scanpix
Indledning
Det står fast, at ordet religion er afledt af det latinske ord religio, der betyder gudsfrygt eller fromhed. Derimod er det straks vanskeligere at levere en alment acceptabel definition på, hvad begrebet religion rent faktisk dækker over.
Den britisk religionshistoriker Ninian Smart har opstillet en model, der opererer med syv dimensioner.
Introduktion til Verdensreligioner
Første halvdel af det 20. århundrede var verdenskrigenes periode, den anden halvdel var den kolde krigs periode. Det 21. århundrede er begyndelsen til de muslimske kriges tidsalder
Samuel P. Huntington, professor i politik på Harvard University
11. september 2001
Terrorangrebene mod World Trade Center i New York og Pentagon i Washington den 11. september 2001 flyttede grænser. Verden er ikke mere den samme, siges det. Da den amerikanske efterretningstjeneste udpegede den saudiarabiske rigmand Osama bin Laden som hjernen bag angrebene, gik det op for den vestlige verden, at noget måtte ske. Dybest set kan baggrunden for angrebene meget vel være en protest mod den ulige fordeling af verdens goder. I virkeligheden kan der være tale om en religionskrig, selv om det officielt benægtes.
På baggrund af terrorangrebene proklamerede præsident George W. Bush krig mod terrorismen. Det betød et angreb på Afghanistan, hvor Osama bin Laden var under Talebans beskyttelse. Det betød også en amerikansk fornægtelse af Yasir Arafat i konflikten i Israel, hvor israelerne uden amerikansk indblanding kunne udføre statsterrorisme. Senest står vi over for et amerikansk angreb på Iraq, hvis andel i angrebene den 11. september aldrig er blevet dokumenteret.
Det er vanskeligt helt at udelukke tanken om religionskrig.
Hvad er en religion?
Det står fast, at ordet religion er afledt af det latinske ord religio, der betyder gudsfrygt eller fromhed. Derimod er det straks vanskeligere at levere en alment acceptabel definition på, hvad begrebet religion rent faktisk dækker over.
Den britisk religionshistoriker Ninian Smart har opstillet en model, der opererer med syv dimensioner:
- en dogmatisk og filosofisk, dvs. læresystemer som fx trosbekendelser.
- en mytisk og fortællende, dvs. fortællinger om Gud/guder som fx Bibelen.
- en etisk og retlig, dvs. forskrifter om troens konsekvenser for den enkeltes liv.
- en rituel og praktisk, dvs. andagt, bøn og ofring som fx den kristne dåb.
- en erfaringsmæssig og følelsesmæssig, dvs. den personlige oplevelse og det guddommelige.
- en social og institutionel, dvs. de institutioner, der er knyttet til det religiøse samfund.
- en materiel, dvs. arkitektur, kunst og ikonografi.
Denne model har den fordel, at man i hvert konkret tilfælde kan afgøre, hvor mange dimensioner der er opfyldt, og hvor hovedvægten i den enkelte religion ligger (2)
Hvad er de klassiske religioner?
Man taler undertiden om 12 klassiske religioner. Der er ikke nogen logisk forklaring på, hvorledes netop disse har opnået en sådan status. Rimeligvis er der blot tale om en vestlig tradition.
De 12 klassiske religioner er:
- Bahai
- Buddhisme
- Kristendom
- Konfusianisme
- Hinduisme
- Islam
- Jainisme
- Jødedom
- Shintoisme
- Sikhisme
- Taoisme
- Zoroastrisme
Af disse religioner vil hinduisme, buddhisme, jødedom og islam blive omtalt i dette FaktaLink (3)
Hvor store er religionerne?
Opgørelser over de enkelte religioners størrelsesforhold varierer en del. Nedenstående tabel bygger på Encyclopedia Britannica, og tallene er fra 1994.
| De største religioner | |
| Religion | Tilhængere |
| Kristendom | 1.900.174.000 |
| Islam | 1.033.453.000 |
| Hinduisme | 764.000.000 |
| Buddhisme | 338.621.000 |
| Kinesiske religioner | 149.336.000 |
| Ateister m.m. | 850.000.000 |
| New Age | 128.975.000 |
| Primitive religioner | 99.150.000 |
| Sikhisme | 20.204.000 |
| Jødedom | 13.451.000 |
(4)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Verdensreligioner Illustration af den procentvise fordeling af tilhængere af de enkelte verdensreligioner.
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Hvidtfeldt, Arild Politikens Religionsleksikon. Politikens Forlag, 1991. 263 sider.
Opslagsværk om hinduisme, buddhisme, islam samt en række andre religioner og bevægelser fra Egyptens guder til Moon-bevægelsen.
Jensen, Tim Religionsguiden. 2. udg. Dansk Flygtningehjælp, 2000. 104 sider.
Vejviser til flygtninge og indvandreres religioner og trossamfund i Danmark.. - Kan læses on-line på adressen: http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/index.html
Politikens bog om religioner & religiøse bevægelser. Politikens Forlag, 1996. 440 sider. Gennemgang af de større verdensreligioner samt New Age-bevægelsen.
Jacobi, Finn Religionerne. Af Finn Jacobi og Hanne Josephsen. Munksgaard, 1987. 311 sider.
Korte introduktioner til de enkelte religioner suppleret med tekster fra fortid og nutid.
Religion by country Engelsk tekst.
Oversigt over den procentvise fordeling af trosretninger i hvert enkelt af verdens lande.
Religionshåndbogen. Redaktion: Peter Boile Nielsen. 2. udg. Gad, 1994. 368 sider. Gennemgang af verdensreligionerne. Beregnet på undervisningen i gymnasiet og HF.
Verdens religioner - illustreret. 1995. 255 sider.
Populær beskrivelse af bl.a. hinduisme, buddhisme, konfutsianisme, taoisme, islam, jødedommen og kristendommen.
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
Religion.dk Kristeligt Dagblad. Dansk tekst.
Kristeligt Dagblads portal til den religiøse verden - herunder etik.
Kilder
- Joffe, Josef: Islams blodige grænser. - Politiken.- 2002-09.07.
- Stefánsson, Finn: religion. Den Store Danske Encyklopædi, bind 16, 2000, side 100.
- Major Religions of the World. Adherents.com. Engelsk tekst.
http://www.adherents.com/Religions_By_Adherents.html - Largest religions. GeoHive.
http://www.geohive.com/global/religion_top.php
Hinduisme
Hinduismen - som tro betragtet - er vag, formløs, mangesidet. Den er alt for alle. Det er næppe muligt at definere den eller endog definitivt sige, om den er en religion eller ikke i ordets almindelige betydning
Jawaharlal Nehru, Indiens første premierminister
Hvad er hinduisme?
Hinduismen er den ældste, mest vidtfavnende og 3. største af de store verdensreligioner. Den er i virkeligheden fællesnævner for en lang række forskellige religionsformer. Den giver plads til mange og modstridende religionsformer. Nogle hinduister tilbeder mange guder, andre en enkelt og atter andre tror slet ikke på nogen gud.
Hinduismen har ingen stifter, og den har ingen hellige skrifter eller dogmer, der er fælles for alle hinduer. Det skyldes, at den rummer mange forskellige kulturstrømninger og religiøse traditioner, der går mere end tre årtusinder tilbage (1)
Navnet hinduisme er i øvrigt en vestlig betegnelse, som hinduerne ikke selv anvender. De kalder deres tro Sanatana - dharma, den evige verdensorden (2)
Hvor gammel er hinduismen?
For ca. 3.500 år siden blev Nordindien invaderet af indo-europæiske stammer, arierne. Disses kultur og religion smeltede efterhånden sammen med forestillinger fra den gamle induskultur. Hinduismen er således en videreudvikling af mange elementer fra vidt forskellige kulturer. Dette er rimeligvis forklaringen på, at hinduismen i dag fremstår som en religion med mange facetter.
Resultatet af den religiøse sammensmeltning kaldes vedareligion, opkaldt efter nogle overleverede skrifter, vedaerne (3)
Hvad er Vedaerne?
Veda, der betyder viden, dvs. hellig viden, er navnet på fire skrifter skrevet på sanskrit. De har titlerne Rigveda, Samaveda, Yajurveda og Atharveda.
Den ældste af vedaerne er Rigveda. Dele af den stammer rimeligvis fra 1500-1200 f.Kr. I Rigveda findes lovprisninger til forskellige guder og anråbelser af dem.
Samaveda betyder sangenes veda og er en melodibog, som præsterne kunne bruge ved offerhandlinger. Hovedparten af hymnerne i Samaveda er hentet fra Rigveda.
Yajurveda findes i fem forskellige samlinger og indeholder offerremser med fortolkninger. Atharveda indeholder diverse besværgelsesformler mod sygdom og ulykker, forbandelser, tryllesange m.v. Den giver et billede af den mere folkelige del af religionsudøvelsen.
I bredere betydning omfatter vedalitteraturen tekster, der knytter sig til de fire vedaer. Det drejer sig om brahmanaerne, der indeholder religiøse fortolkninger, der skal uddybe offerhandlingernes dybere mening.
Endelig har man aranyahaerne og upanishaderne. Disse rummer offermystik og religiøse anskuelser af esoterisk art, der var bestemt for særligt indviede (1,3)
Hvilke begreber er grundliggende?
På trods af hinduismens mange forskelligheder, er forestillingen om reinkarnation et centralt omdrejningspunkt. Hinduernes liv styres af en moral, hvor begreber som sandfærdighed, ikke-vold, renhed, gavmildhed og medfølelse bør være rettesnoren i deres stræben efter åndelig frigørelse, moksha.
Følgende begreber er grundlæggende:
- Dharma: læren om den kosmiske orden, der kan bestå eller trues af menneskenes, gudernes eller dæmonernes handlinger.
- Samsara: læren om genfødslernes kredsløb, hvor den individuelle sjæl, atman, stadig bliver genfødt.
- Karma: læren om "årsag og virkning", dvs. at fysiske og psykiske handlinger i dette liv er afgørende for den skæbne, der venter i den næste genfødsel.
- Moksha: læren om, at det er muligt at blive udfriet af genfødslernes kredsløb.
Hinduernes evige stræben går ud på at befri sjælen for evig genfødsel. Vejen hertil går gennem de handlinger, som alle er nødt til at foretage. Det gælder om at undgå at blive følelsesmæssigt bundet til handlingerne og disses konsekvenser. Ved at handle uselvisk, fri for egoistisk begær og jeg'ets bekymringer kan det enkelte menneske efter utallige genfødsler omsider opnå den endelige frigørelse fra samsara (2,4)
Hvad er de fire livsstadier?
De traditionelle hinduistiske tekster deler menneskets sociale og åndelige liv op i fire stadier:
- Brahmacharin (student): I dette livsstadium skal drengen eller den unge mand have sin religiøse undervisning hos en guru og leve i cølibat. Han er underkastet sin faders vilje, og bør handle ud fra faderens forordninger og husets regler. Der er ingen regler for en pige. Hun lever under husets beskyttelse, indtil hun bliver gift, hvor hun overlades til en anden familie.
- Grihastha/grihini ("husholder/ske"): Manden skal nu stifte familie og blive husholder, og kvinden skal indgå i en anden familierelation. Hun bortgives i ægteskabsceremonien, som er det ritual, der angiver indgangen til det andet livsstadium. Dette livsstadium anses for det vigtigste af de fire, idet det er det, der er grundlaget for hele samfundet. Den største pligt er at få børn - helst sønner, som kan videreføre slægten, og brødføde familien og dermed samfundet.
- Vanaprastha ( "at vandre ud i skoven"): Når manden har fået grå hår og sit første barnebarn, er det tegn på, at han har opfyldt sine sociale forpligtelser som familiefar. Han bør nu drage ud i skoven efterladende sine materielle ejendele og leve en rolig tilværelse i selvfordybelse og andagt. Han ikke længere forsørgerpligter og skal begynde at løsrive sig fra den materielle verden. I dag springer man som regel dette livsstadium over.
- Sannyasin ("omvandrende asket"): Det sidste livsstadium er præget af askese. Ved en fuldstændig forsagelse af alle tidligere bindinger og identiteter bliver livet opslugt i den mystiske forståelse af selvets natur og dets forhold til universet.
(2,4)
Hvad er kastesystemet?
Det indiske kastesystem har rødder tilbage i den vediske tid. Ifølge traditionen blev verden skabt af de første guder som et kasteinddelt kosmos. Forestillingerne om karma retfærdiggør og forklarer ethvert individs sociale og religiøse position.
En kaste er en religiøs institution, der er karakteriseret ved tre ting: ægteskab skal ske inden for kasten, måltider må kun indtages sammen med personer fra samme kaste, og ved valg af erhverv må det ske inden for de specielle erhverv, der er tillagt kasten.
Et af de vigtigste fælles krav til alle kaster er at undgå sammenblanding af kasterne. De kasteløse er bl.a. dem, der vasker ligene, jægere, slagtere, bødler og dem, der forarbejder dyrehuder. Man mener, at de kasteløse er opstået som en følge af kasteblanding. De er farlige og skal undgås (2)
Hvilke guder er de vigtigste?
I det store mylder af hinduistiske guder og gudinder er der ikke nogen stringent rangfølge, selv om nogle er vigtigere end andre. Den er meget stor forskel på, hvilke yndlingsguder de enkelte har. Her skal nævnes nogle eksempler:
- Vishnu er generelt den mest afholdte gud. det er ham der beskytter og opretholder denne verden. Derfor må han undertiden stige ned på Jorden for at bekæmpe det onde. Myterne fortæller, at det sker i ti forskellige inkarnationer, fx som Krishna eller Rana. Han afbildes med fire arme og holder et symbol i hver hånd: et scepter (kongemagt), en diskos (det uovervindelige våben), en lotus (symboliserer hans deltagelse i verdens skabelse) og en konkylie (forkynder hans sejr over kaos). Hans hudfarve er blålig.
- Krishna er den mest elskede af Vishnu's inkarnationer. Han opfattes som inkarnationen af guddommelig kærlighed, og ved at hengive sig til ham, vil man opnå en intim forening med guddommen.
- Rama er den syvende af Vishnu's inkarnationer. Han fremstilles som den ideelle mand, og hans hustru, Sita, som den ideelle kvinde. Han er også en heltemodig kriger, der overvandt dæmonen Ravana, der havde bortført Sita. Når hinduerne synger "Ram-Sita-Ram", mens de bader i Ganges, påkalder de de gode kræfter, retfærdighed og moral, der er legemliggjort i Rama.
- Shiva er en del af den hinduistiske treenighed, der også omfatter Brama og Vishnu og som repræsenterer de kosmiske processer skabelse, bevarelse og tilintetgørelse. Shiva er også en genskabelses- og frugtbarhedskraft. Han fremstilles ofte med filtret hår, der symboliserer askese, en krans af slanger og en trefork. Ofte fremstilles han dansende.
- Ganesha er søn af Shiva og dennes hustru Parvati. Han er udstyret med et elefanthoved, som han fik efter at Shiva uden at vide, hvem han var, huggede hovedet af ham. Da Parvati insisterede på, at Ganesha skulle genoplives, befalede Shive én af sine mænd til at hente hovedet af det første levende væsen, ham mdte. Det blev et elefanthoved, der så blev sat på plads på Ganesha. Ganesha agtes for sin visdom og sit mod. Hans tykke mave symboliserer hans legemliggørelse af et vellykket og fremgangsrigt liv.
(4)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Sita og Rama. Gengivelse af Rama og hans hustru Sita.
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Andersen, Peter: Hinduisme - En splittet tradition. Gjellerup & Gad, 1989. 195 sider.
Beskrivelse af hinduismens udvikling suppleret af kildeuddrag i dansk oversættelse.
Hvidtfeldt, Arild: Hinduismen. Politikens Forlag, 1984. 200 sider.
Grundig gennemgang af hinduisme og dens tankeverden
Mogensen, Kaj: Hinduisme i fortid og nutid. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1975. 144 sider.
Ældre men stadig anvendelig gennemgang af hinduismen beregnet for HF og gymnasiet.
Møller-Kristensen, Frede: Hinduismen. Munksgard, 1980. 72 sider.
Meget let tilgængelig introduktion til hinduismen i tekst og billeder.
Østens visdom. Redigeret af C. Scott Littleton. Gyldendal, 2000. 176 sider.. Redigeret af C. Scott Littleton. Gyldendal, 2000. 176 sider.
En beskrivelse af fem filosofiske og religiøse traditioner i Asien. Der lægges vægt på nøgletemaer og centrale forestillinger set ud fra de kulturelle og historiske miljøer.
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
Panikkar, Raimon: The Vedic Experience. Engelsk tekst.
Vedisk tekstantologi med introduktioner og forklarende noter.
Kilder
- Møller-Kristensen, Frede: Hinduisme. Den Store Danske Encyklopædi, bind 8, 1997, side 454-458.
- Jensen, Tim: Hinduisme. Dansk tekst.
http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/hinduisme.html - Mogensen, Kaj: Hinduisme i fortid og nutid. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1975. 144 sider.
- Østens visdom. Redigeret af C. Scott Littleton. Gyldendal, 2000. 176 sider.
Er du biblioteksbruger eller elev?
Author: Mary Haney
Last Updated: 1698310321
Views: 847
Rating: 4 / 5 (96 voted)
Reviews: 93% of readers found this page helpful
Name: Mary Haney
Birthday: 1995-10-04
Address: 3552 Laurie Junction Suite 327, South Troy, PA 32636
Phone: +3959921399557587
Job: Radiologist
Hobby: Baking, Raspberry Pi, Origami, Tennis, Playing Chess, Lock Picking, Fencing
Introduction: My name is Mary Haney, I am a striking, frank, lively, radiant, enterprising, valuable, cherished person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.